Til toppen og sikkert ned igen…

Saadan lyder en generel saetning hos bjergbestigere. Den henviser til at en bestigning ikke er succesfuld foer deltagerne er sikkert nede igen.
Vi er netop kommet sikkert ned igen fra Aconcagua, men maatte desvaere afbryde topforsoeget ca. 150m fra toppen da vi vurderede vejrforholdene for usikre til at fortsaette. Vejret havde under det meste af topforsoeget vaeret fint med sol og fint vejr, men kraftigt snevejr trak ind over toppen og sigtbarheden svingede mellem 10 og 150m. Da bjerget i aar for forste gang i mange aar har kraevet doedsofre, var vi ekstra paapasslige for ikke at slutte os til den “statistik”
Vi er nu tilbage i Mendoza hvor vi skal slappe af i stor stil den naeste lille uge. Turen ned fra bjerget kostede en del vabler og andre smaaskavanker, som skal plejes med store boeffer, roedvin og hvile ved poolen de frem til fredag hvor vi flyver til Buenos Aires.

3 svar til “Til toppen og sikkert ned igen…”

  1. Dorte Elgaard, ILK siger:

    Hej Anton

    Tillykke med den flotte præstation. Godt nok nåede I ikke helt op, men en flot indsats alligevel. Og 150 m er da heller ikke alverden. Fortsat god ferie til jer begge. Vi glæder os til at høre meget mere om turen.

    Hilsen Dorte

  2. Aage Johansen siger:

    Hej med jer.

    Tillykke med sejren over bjerget, dejligt at høre turen gik godt og I har helt sikkert fortjent godt med bøffer og rødvin.

    Ses til februar

    Mange hilsner
    Aage

  3. Steffen Woetmann siger:

    Hej med Jer,

    Det lyder jo som om I har haft en dejlig tur trods alle strabadserne med kufferten og de sidste 150 meter. Er glad for at høre at I er kommet sikkert ned igen ikke mindst og glæder mig til at høre flere detaljer om turen og evt se nogle billeder 🙂 Vi ses snart. God hjemtur

Skriv en kommentar